kapitel2_firstsale

KAPITEL 2 Brug dit netværk på LinkedIn

KAPITEL 2 Brug dit netværk på LinkedIn

Rigtig mange anser deres LinkedIn profil for at være en slags Facebook profil for forretning. En professionel side, hvor man deler forretningsrelaterede nyheder, søger medarbejdere og deler viden. Lidt afhængigt af, hvad du sælger, vil du sikkert bruge enormt meget tid på LinkedIn, da det også er en god reklamesøjle, hvor du kan ose af seriøsitet og brande dine produkter.

LinkedIn giver måske ikke lige så meget direkte salg som på Facebook, men det kan skabe gode forretningsforbindelser, du kan tjene gode penge på på sigt. Har du ikke en profil på LinkedIn, er det bare om at komme i gang. Der er en masser unikke muligheder i forhold til outreach, og det viser også, at du er en seriøst forretningsdrivende, som forstår at række ud efter mulige samarbejdspartnere. Det kræver tid at passe og pleje din LinkedIn profil og være aktiv, men det kan være det hele værd.

Sådan udvider du dit netværk og din rækkevidde

Det giver sig selv, at jo flere kontakter du har på LinkedIn, jo større er din rækkevidde også, når du ønsker at komme med dine budskaber, opfordringer eller indlæg. Her får du en håndfuld gode råd til, hvorledes du kan udbygge dit netværk, så du får en større professionel rækkevidde.

  • Når du er logget ind på din profil, kan du tilgå din konto, hvor du har mulighed for at vælge “Forbindelser” og efterfølgende “Tilføj forbindelse”. Denne funktion gennemgår dine e-mailkontakter og kommer med nye forslag til kontakter på LinkedIn
  • Har du en masse gamle visitkort fra kunder liggende, kan du med fordel søge efter dem på LinkedIn og tilføje dem
  • Igen kan du bruge dit i forvejen eksisterende netværk fra fx Facebook. Søg efter familie og venner på LinkedIn. Selvom du måske ikke anser din familie som værdifulde forretningskontakter, kan de meget vel have nogle i deres netværk, som du kan få gavn af i 2. eller 3. led. Tro mig – netværk er guld værd!
  • Når du møder nogen til hverdag eller i forbindelse med noget forretning, så find dem og tilføj dem på LinkedIn.

Dog vil jeg skynde mig at tilføje, at du ikke skal tilføje hvem som helst. Hvis du aldrig har mødt folk før eller har nogen form for relation til dem – er det ildeset på LinkedIn – og du kan risikere at få et rap over nallerne af den, du anmoder.

Vær aktiv

I dag handler alt om digital synlighed. Det samme gør sig gældende på LinkedIn. Sørg for at være synlig hele tiden. Lav nogle indlæg, der omhandler din forretning. Dine kerneværdier. Gør dit content spændende og interessant. Tænk på, hvordan du får størst mulig rækkevidde. Det gør du ved at få folk til at engagere sig og dele dit indhold. Skriv noget med et glimt i øjet. Lav et seriøst indlæg. Det kan være hvad som helst – bare det giver anledning til reaktioner.

For ikke længe siden forsøgte jeg mig med et jobopslag for kommende kone. Jeg har selv i skrivende stund 1.247 forbindelser her på LinkedIn. Alligevel nåede mit opslag en imponerende rækkevidde på mere end 15.000 forbindelser.


Der skal derfor ikke så meget til, før du kan nå vidt og bredt. Ser du LinkedIn som Facebook, hvor du af og til luger ud i mængden, så lad vær med at gøre det på LinkedIn. Det kan sagtens være, at det er din grandfætters mosters kollegas sekretær, der en dag skaffer dig en værdifuld forbindelse, som bliver til en kunde og dit første salg.

https://guru.dandomain.dk/wp-content/uploads/2017/01/5veje-til-første-salg_pdf.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *