kapitel4_firstsale

KAPITEL 4 Start din egen blog og skab et univers omkring dig

KAPITEL 4 Start din egen blog og skab et univers omkring dig

Alle eksperterne siger, at en blog er et godt redskab i jagten på kunderne. Der ligger rigtig mange værdier i det at have en blog, og set ud fra “content is king” konceptet, er en blog et fortræffeligt tiltag, der kan skaffe dig kunder på både den korte og den lange bane. Rigtig godt content, som skaber værdi for læserne, får dem til at dele og omtale – det er guld værd. Opskriften på, hvorledes du bærer dig ad, er straks mere kompleks. Men i bund og grund skal du ikke være bange for at give noget af dig selv og øse ud af din viden.

Du må ikke undervurdere værdien af at give noget værdifuldt væk. Min mening er, at alt for mange folk er bange for at give for meget væk, da de er bange for, at andre stjæler deres livsværk. Jeg mener, at man bør vende den om. Tag fx eksemplet her, som det, jeg er ved at lave her for DanDomain. Jeg er ved at give en masse iværksættere gode råd til, hvordan man kan skabe sit første salg. Helt gratis. Jeg forsøger ikke at pushe vores produkter. Jeg vil bare gerne give noget viden væk, så du har et sted at henvende dig, når du søger viden. Nå ja, så kan det være, at du husker vores navn i en anden sammenhæng – præcis, som du bør gøre det og lukrere på, at folk husker dine posts.

Ved at starte en blog kan du skabe dit eget univers omkring din forretning, hvor du passioneret fortæller om dine unikke værdier og produkter. Hvorfor du har valgt at gøre, som du gør og meget andet. Videndeling har aldrig været mere værdifuldt end nu. Hele on top of mind tilgangen er helt fantastisk. I et informationssamfund, hvor vi hele tiden søger ny viden og bliver fodret med det mange gange om dagen, er der bare nogle ting, der skiller sig bedre ud fra andre. Du husker måske ikke de små, overfladiske blogartikler om et godt tilbud på et tøjdyr. Men hvis du laver et gennemarbejdet blogindlæg, hvor du fortæller om din grobund for at skabe din forretning, dine tanker bag, dine til- og fravalg – så får folk indsigt i dit univers. Og det er der, hvor du pludselig bliver spændende at læse om. Det er her, hvor du kan gøre dig selv til ekspert om det, du laver. Ingen husker generalister særligt længe ad gangen – men vi husker til gengæld eksperterne, der fortæller om, hvordan de fik succes.

Hold din blog ved lige

Når du starter en blog, er det vigtigt, at du holder den ved lige og kontinuerligt poster nye indlæg. Hvor ofte er helt op til dig. Men har du en fast læserskare, som har fået indtryk af, at der udkommer et nyt indlæg på din blog hver mandag, så hold det ved lige. Plejer du ikke dine læsere, falder de fra. Der er altid andre bloggere, der gider at servicere dem. Hele idéen med bloggen er at skabe noget hype omkring dit brand og din person. Der er folk, der lever af at blogge, fordi de gør det interessant for læserne at følge med i deres liv. Mascha Vang tjener sikkert en mindre formue. Men der er også bloggere, der ikke har været kendte før, som tjener kassen på deres blog. Skab dit eget univers, del viden om dig selv, lav guides til, hvordan man bruger dine produkter. Sælger du make up, kan du passende lave guides til, hvordan man lægger den perfekte make up.

Beslut dig for en fast frekvens. Har du noget på hjerte hver uge, kan du passende lave et nyt indlæg på en fast dag i ugen. Og tag dig tid til det. Gør det godt. Der er så mange blogs, at hele content is king konceptet hersker for fuld styrke. Afsæt tid til det. Fordyb dig i det. Gør det spændende at læse – og giv noget af dig selv. Brug dig selv som en rød tråd i forbindelse med god storytelling.

Søgemaskineoptimering af din blog

Når du opretter en blog, er det vigtigt, at den er synlig i søgemaskinerne fra start. Derfor skal du sørge for, du laver den mest basale form for søgemaskineoptimering på den. Det vil sige, at der skal title tags på, meta descriptions, H1 og H2 osv. Har du valgt en blog som WordPress, er der typisk nogle SEO plugins, som kan hjælpe dig med dette. Ellers kan du passende læse vores e-bog “Grundlæggende SEO.

I takt med at der hele tiden kommer mere content på din blog, bliver Google mere og mere glad for den. Er det kvalitets content, der opfylder ovenstående kriterier, vil din blog stille og roligt kravle op af i søgeresultaterne.

Promovér din blog

Der er mange måder at promovere din blog på. Der er den gode, gamle måde, som stadig er ufattelig effektiv. Lav en e-mail sign up på din webshop, hvor folk kan tilmelde sig dit nyhedsbrev. Husk, at din pop up ikke må være for stor. Det er Google ikke begejstret for. Ved at opbygge en e-mailliste får du en masse subscribers, som er interesseret i dit content. Husk at gøre det klart, hvad det er, man skriver sig op til. Hver gang du laver et nyt blogindlæg, kan du lave en lille teaser for det i dit nyhedsbrev, hvor du skriver, at man kan læse hele indlægget, hvis man lige trykker på den store, fede knap nederst. På den måde skaber du relevant trafik over til din blog, da folk aktivt har valgt, at de har interesse i det, du har lovet dem i din lille teaser.

Jeg har gjort mig en anden erfaring, som har vist sig at være ret effektiv i forhold til at promovere eller i hvert fald at være top of mind hos folk. Identificer forskellige fora, hvor du kan poste dine indlæg. Har du en webshop, hvor du sælger sko, er der masser af mode fora på nettet (særligt Facebook), hvor du lige kan smide et par linjer om, at folk skal tjekke din blog ud, hvis de gerne vil læse om de nyeste sneakers på markedet. Find de grupper, hvor folk har interesse for dine produkter. Skriv om din blog på din Instagram- og Facebook profil, at folk kan læse mere på din blog. En god teaser, en lille cliffhanger er altid god. Men lad for Guds skyld vær med at lave dårlig clickbait. Folk hader at blive skuffet med dårligt content, der alligevel ikke handler om det, de troede. Vær reel.

https://guru.dandomain.dk/wp-content/uploads/2017/01/5veje-til-første-salg_pdf.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *