kapitel1_dropshipping

KAPITEL 1 Hvad er dropshipping?

KAPITEL 1 Hvad er dropshipping?

Dropshipping er en smart metode til at spare penge på varelager og springe leddet over, hvor du køber en vare, som du holder rent fysisk og som efterfølgende sendes videre til slutkunden. Med dropshipping køber dine kunder i din webshop, hvorefter varen bliver sendt direkte fra din dropshipping leverandør til kunden i din webshop. Det er naturligvis en noget anden praksis sammenlignet med at have varerne fysisk på hylderne, og det kan gøre dig mindre agil og fleksibel. Men til gengæld er der gode penge at spare – hvis du vel at mærke finder den rette samarbejdspartner. Det kommer jeg nærmere ind på senere. Først vil jeg forklare, hvorledes dropshipping fungerer i praksis samt give eksempler på, hvem der benytter metoden.

Eksempel på dropshipping

Amazon er måske ét af de bedste eksempler på et firma, som har etableret en gigantisk webshop-platform på baggrund af dropshipping. De huser ikke selv de fysiske varer, men folk med webshops køber adgang til Amazons portal/platform, hvor de kan få lov at sælge deres varer. Det vil altså sige, at Amazon ikke selv ejer én eneste vare, men at der blot er andre, der bruger deres platform til at sælge deres produkter. Amazon får en bid af kagen, og webshoppen sender pakken direkte til slutkunden. Denne metode kan sagtens forekomme – helt uden at slutkunden egentlig er klar over, at der tale om dropshipping. Amazon har dog gjort det tydeligt, hvilket bidrager til, at man som kunde føler sig sikker og godt informeret.

Du er ikke bundet af et dyrt varelager

Fordelen for de webshops, som hopper med på Amazon-vognen, er, at de helt selv slipper for nogen som helst håndtering af varen samt slipper for at være bundet af varekøb, der kan koste dyrt, hvis produkterne ikke sælger. Der er mange måder at udføre dropshipping på, men i dette indlæg belyser jeg primært den metode, hvor en leverandør tilbyder dig en service, hvor du ikke selv modtager de fysiske varer – men hvor de ryger afsted direkte til din slutkunde. Din leverandør kan både være en producent, grossist eller en decideret forhandler, som bygger sin forretning på at tilbyde denne form for service.

Det lyder umiddelbart rigtig smart – og det er det såmænd også. Nu skal du høre lidt om fordele og ulemper ved dropshipping, således at du er bedre klædt på til at træffe en beslutning, om det er måden, du vil drive din webshop på.

https://guru.dandomain.dk/wp-content/uploads/2017/01/dropshipping_pdf.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *