KAPITEL 3 Budget

Alt, der er beskrevet indtil videre, skal understøttes af et budget, som er en økonomisk plan for, hvordan det hele skal hænge sammen. Det er måde, der er effektiv til at lave konkrete planer og derved sikre sig, at planen og pengene hænger sammen. Ellers skal der laves om i budgettet og/eller planen.

Udgifter og indtægter

At lave budget er forholdsvist simpelt. Forholdsvist. Det handler i bund og grund om at redegøre for alle udgifter og indtægter og dermed få dem til at passe, så der er balance i regnskabet. Udgifterne er klart de nemmeste. Medtag alle udgifter, når du lægger dit budget. Uforudsete eller små “ubetydelige” udgifter har det med at hobe sig op. Smider du et stykke chokolade med i kundens pakke, når du sender den, bør du tage denne udgift med. Sender du pludselig 2.000 pakker om året, bliver det til ret mange penge. Cirka det samme som et mobilabonnement koster årligt – hvilket du naturligvis også ville tage med i dit budget.

Det bliver dog en noget anden sag, når du skal angive dine indtægter. Er du nystartet, ved du af gode grunde ikke, hvad du kommer til at tjene. Her bør du forsøge at beregne, hvor meget du skal sælge for at få det til at løbe rundt.

https://guru.dandomain.dk/wp-content/uploads/2017/01/Forrretningsplan_pdf.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *