kap4

KAPITEL 5 Markedsføring af din virksomhed

KAPITEL 5 Markedsføring af din virksomhed

Salg og markedsføring af din virksomhed er noget af det absolut vigtigste – ikke for at negligere andre vigtige emner og overvejelser – men udbreder du ikke kendskabet af din virksomhed og dine produkter tilstrækkeligt, får du næsten med statsgaranti ikke det ønskede salg. Fortæl folk, at du eksisterer, og at du altså har nogle ret spændende ting i din shop, som gør livet meget bedre på alle mulige måder.

Markedsføring kan være mange ting, hvilke vi kommer ind på om lidt, men det kan også være at lade produktet tale for sig selv. Har du lavet noget, der er så genialt, at det bare sælger sig selv, og at alle taler om det, sidder du på et guldæg. Det er dog langt fra alle, der er så heldige, da iværksætteri kræver benhårdt arbejde og en stor portion tålmodighed.

Når du begynder at lave din markedsføring, skal du beskrive alle dine initiativer samt begrunde, hvorfor du har valgt disse, og hvilken effekt de kan få på din forretning. For at nagle det her fast med et syvtommersøm fra starten, er du nødt til at forstå, at markedsføring er en kontinuerlig proces – og altså ikke en éngangsydelse og indsats, der lægges fra start. Særligt på det digitale marked, som vi taler om her, er det vigtigt at hælde benzin på bålet engang imellem og hele tiden tweake og justere på alle ens metrikker, som har effekt på forretningen.

De mange kanaler

Marketing og markedsføring ville være nemmere, hvis der var en eksakt opskrift på succes, som man kunne lave og smide i ovnen i 30 minutter for derefter at have en velduftende butik med bagerbrød, der ja – går som varmt brød, som man siger. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke. Der findes et hav af kanaler, som du kan arbejde med hele tiden for at finde ud af, hvad der virker for dig.

Du kan læse mere om markedsføring i vores andre e-bøger her.

https://guru.dandomain.dk/wp-content/uploads/2017/01/Forrretningsplan_pdf.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *