pressemeddelelse_kap5

KAPITEL 5 Vær knivskarp og personlig

KAPITEL 5 Vær knivskarp og personlig

Når du henvender dig til medierne, skal du give dem følelsen af, at din pressemeddelelse er skrevet helt unikt til dem. Sæt dig ind i mediet, og skræddersy din meddelelse, så den er til at sætte direkte ind på deres hjemmeside. Lad for Guds skyld være med at sende den samme pressemeddelelse til 50 forskellige medier. Det er tvivlsomt, at den samme vinkel kan have lige stor relevans for samtlige medier. Der er stor forskel på lokale og nationale medier, så tilpas dit skriv til hvert medie for din egen og deres skyld. Skyder du med spredehagl, ender du med ikke at ramme nogen som helst.

Og lige en sidste heads up, når du skriver. Hvis du skriver til Børsen eller Politiken, kan du godt have et andet sprog og lixtal, end når du skriver til lokalsprøjten. Husk din målgruppe. Præcis ligesom markedsføring. Vil du have størst mulig konverteringsrate, så henvend dig til dem, der har interesse for din virksomhed. Versionér dine pressemeddelelser, så du sender forskellige versioner ud til forskellige medier. Hvis du er så doven, at du ikke gider at lave flere versioner, så husk at sende ud på den “rigtige” måde. Smid aldrig samtlige modtageres e-mailadresser ind i “Til”. Vælg “Cc” og indsæt modtagernes e-mailadresser under “Bcc”. Gør du det, kan hver enkelt modtager ikke se, at du har sendt til flere ad gangen.

https://guru.dandomain.dk/wp-content/uploads/2017/06/den-gode-pressemeddelelse.pdf